Velkommen til nanortalik.dk

Her på hjemmesiden kan du læse om Venskabsforeningen Roskilde-Nanortalik. Formålet med foreningen er at udbygge kontakten mellem personer og grupper fra Roskilde og Nanortalik.

'Den eneste måde, man kan undgå racisme på, er ved oplysning og viden. Man kan ikke blive racist, når man har besøgt hinanden og lært om hinandens levebetingelser. Derfor skal vi besøge hinanden – ikke som gæster – men som venner'
Skoleinspektør Niels Tækker Jepsen, Nanortalik 1985


Bliv medlem
Det er let og billigt, og medlemmer kan deltage i vores arrangementer og medlemsrejser til Grønland.
Læs mere > Bliv medlem


Gammel Anders' Hus

Foreningens medlemshus i Nanortalik
I sommeren 2004 fik Venskabsforeningen overdraget et smukt gammelt træhus i Nanortaliks gamle bydel. Giverne er Paul og Kristine Raahauge, som altid har været en stor hjælp i foreningens arbejde. Huset, der er bygget af fangeren Anders Kleist i 1940-45, er nu renoveret, så det fremover kan anvendes til indkvartering for foreningens medlemmer under besøg i Nanortalik.

Læs mere om husets historie > Husets historie
Se fotos af ombygningen > Fotos af huset
Download brochure > Gammel Anders' Hus (pdf, 2,9 mb)


Arrangementer i den kommende tid
Foreningen indbyder til 4-5 medlemsaftener hver vinter med spændende og aktuelle foredrag om Grønland. Møderne holdes i Roskilde. Emnerne er:
– Forskning om Grønland
– Natur, dyr, blomster, råstoffer
– Politik og samfundsforhold
– Sociale og kulturelle emner
– Rejseoplevelser

> Se mere under Kommende arrangementer


Pige i grønlandsk nationaldragt

Oplev Grønland: Den flotte nationaldragt bruges stadig ved festlige lejligheder f.eks. ved første skoledag, konfirmation og bryllup.

Jubilæumsfest

Jubilæumsfest billeder
Fredag 16. januar fejrede Venskabsforeningen 25 års jubilæum med en stor fest for alle medlemmer.
Se billeder fra festen
> Jubilæumsfest fotos

Jubilæumsfest

Støttekoncert
3. oktober 2010 kl. 19.30
Julie Berhelsen og Søs Fenger

Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde

Lions Club Absalon Roskilde arrangerer koncert med Julie Bertelsen og Søs Fenger samt musikerne Jonas Kragh og Vicky Singh i Roskilde.

Hele overskuddet fra koncerten går ubeskåret til Nanubørnene i Grønland.

Begge kunstnere optræder gratis til fordel for Nanubørnene, et projekt, som støtter udsatte børn i Grønland. Både Julie og Søs er ambassadører for projektet. Mange grønlandske børn lever under elendige forhold i familier med alkoholmisbrug, seksuelt misbrug af børnene, og hvor sult og fattigdom præger dagligdagen.

Der er i dag samlet mere end 600.000 kr. ind til Nanubørnene. Pengen skal bruges til et værested til børnene, hvor de kan komme og få et måltid mad og en god voksenkontakt. Julie Bertelsens søster, svoger og mor arbejder frivilligt for projektet i Grønland.

Læs mere om Nanubørnene på www.nanuboern.gl

Senest vandt Julie Bertelsen med sit grønlandske kor TV konkurrencen “ALL STARS”. Præmien på 250.000 kr. går til Nanuprojektet.

Lions Club Absalon Roskilde er en nystiftet lionsklub i byen. Klubben støtter lokale, nationale og internationale humanitære projekter.

Læs mere om Lions på www.lions.dk

Billetprisen til koncerten er 230 kr., og billetter kan købes på www.roskildebilletten.dk

Jubilæumsfest

Det Grædende Isfjeld
– nyt kulturprojekt i Roskilde

Der har i april 2010 været afholdt det første møde med alle interesserede institutioner, og der vil blive gennemført valg til projektets styregruppe inden sommerferien. Roskilde Kommunes Kulturudvalg har bevilget 100.000 kr. i tilskud til formidling af projektet.

Følg med her på sitet for nyt om projektet og læs mere i projektbeskrivelsen herunder:

> Det Grædende Isfjeld
(Word, 45 kb)

Gammel Anders' Hus
Venskabsforeningens hus i Nanortalik udlejes til medlemmer og andre interesserede. Læs mere om husets historie og mulighederne for leje i vores brochure, som kan downloades her
Download brochure
> Gammel Anders' Hus
(pdf, 2,9 mb)

40 års venskab
I anledning af Nanortalik og Roskildes 40 års jubilæum som venskabsbyer blev der i maj 2006 udstillet flotte fotos fra Nanortalik samt grønlandske husflidsarbejder mv. på Roskilde Bibliotek. Desuden præsenteres jubilæumshæftet 'Pilluaritsi – Tillykke'. Alle medlemmer af Venskabsforeningen modtager et eksemplar.

Download jubilæumshæfte
> Pilluaritsi / Tillykke
(pdf, 4,2 mb)